Handelsbetingelser

Udlejning af bartendere:

Bartendertjenesten fungerer som 3. part og formidler kontakten mellem kunde og bartender samt står inde for kvaliteten af bartenderens evner og profesionelle niveau.

Ved ulykker, sygdom, dødsfald hos nær familie, force majeur og lignende opståede uheld, kan Bartendertjenesten ikke drages ansvarlig, hverken økonomisk eller på anden vis, såfremt Bartendertjenesten ikke når at finde en anden bartender til at overtage eventet.

Inventar, indbo & tøj

Ved afholdelse af event, forventes det, at dyrt indbo, møbler, gulv, kunst, inventar og lignende værdifulde objekter er skærmet/dækket af og/eller skaffet af vejen, da Bartendertjenesten ikke kan holdes til ansvar for eventuelle skader, der måtte pådrages disse før, under og efter afvikling af event.

Oprydning og skrald

Bartenderne vil under Cocktail Catering medtage alt medbragt udstyr, glas, flasker o.lignende efter udført event eller senest dagen efter.

Ved udlejning af bartendere, påhviler oprydning, rengøring af glas samt gulvvask, afskaffelse af affald o.lign, den der lejer bartenderne.

Medbringelse af udstyr, sirup, bar, glas o.lign.

Ved udlejning af bartendere afsendes en vejledende indkøbsliste til lejeren.

Indkøbslisten aftales i samråd med lejer.

Bartendertjenesten hæfter udelukkende for at medbringe genstande, glas, udstyr o.lign, såfremt det er skriftligt aftalt på forhånd.

Afhentning af udstyr og mobilbarer

Vi afhenter som udgangspunkt altid vores udstyr og barer første mandag efter weekenden.

Såfremt I ønsker jeres ting afhentes inden eller senere, bedes I kontakte en af vores konsulenter og aftale dette på forhånd.

Aflysning og returpolitik

Ved aflysning mindre end 14 dage før eventets afholdelse, forbeholder vi os retten til at efterfakturere kunden 1000,- for aflysning af alle typer events.

De 1000,- omfatter afbestilling af booket bartender, indkøb af juice, produktion af frisk sirup og pakning af udstyr, udfærdigelse af indkøbsliste o.lign.

Vores afbestillingspolitik omfatter alle kunder, der skriftligt har bekræftet booking af bartenderudlejning/event på datoen, der følger op til de 14 dages frist.

Vi forbeholder os ligeledes retten til at opkræve forudbetalt depositum på 50% af beløbet for den samlede ordre. Sker afbestillingen mindre end 7 dage før afholdelse, betales 50 % af ordrens pålydende pris. Sker afbestillingen mindre end 24 timer før arrangement start, betales ordrens fulde beløb. Afbestilling skal ske via e-mail til info@bartendertjenesten.dk samt på telefon nummer: 42 50 21 21. Afbestillingen SKAL være foretaget på skrift for at gøre sig gældende.